Case 1 omhandlende ”Aarhus kulturby 2017”, med fokus på arbejdsmodellen ”Sprint”. Det var gruppearbejde, hvor min gruppe bestod af 4 mand. Det startede med noget feltarbejde for at indsamle det data man havde brug for, for at gå i gang med Sprint. Derefter startede Sprint-ugen som var 5 dage hvor man fulgte arbejdsmodellen.
Formålet med opgaven var at udvikle et produkt som var basseret på data man har indsamlet og kørt igennem Sprint modellen. Dette kunne enten være en hjemmeside eller en App.
Da vi startede på feltarbejdet skulle vi have udvalgt nogle potentielle kunder som man ville arbejde med, og så gå ud og se de forskellige steder, hvor man så valgte den man bedst synes om.
Da det var første gang vi på feltarbejde var det lidt mærkelig for os at komme ud og snakke med mennesker som vi ikke kendte. Vi skulle jo interviewe en masse mennesker for at indsamle den data vi skulle bruge. Vi vidste godt at folk ikke var der for at blive interviewet, men for at nyde stedet, hvad end det nu var.
Efter feltarbejde gik vi så i gang med de 5 dages sprint. Vi havde ugen forinden prøvet Sprint modellen af som et mini endags-projekt. Her gjaldt det for om at få så meget ud af det som muligt, da vi jo skulle til at lave vores første store projekt, hvor vi skulle arbejde ud fra modellen. Derfor gav det os alle en mulighed for at få prøvet det af og stille vores spørgsmål med det samme, i stedet for at bruge tid på det når vi var i gang med projektet.
Jeg synes at sprint er en effektiv arbejdsmetode, som fokusere på at løse et problem hurtigt og effektivt. Man er meget konkret og tydelig i sit arbejde, og det er nemt at få resultater fordi den er så struktureret. Den passer utrolig godt til firmaer der gerne vil arbejde sig hen mod et mål, ud fra noget. Altså ikke fra ingenting, med mere en forbedring af noget som måske halter lidt.
Jeg synes ikke den passede så godt til Case 1 til gengæld. Jeg synes i starten at det var meget svært for os at komme i gang med sprint modellen på trods af at den var så simpel, og beskrev konkret hvad man skulle gøre hele tiden. Det bar præg af at vi havde fået givet os et mål, som ligesom var det som vi fokuserede på. Men dette mål var ikke kompatibelt med det i gerne ville have vi skulle igennem med sprint modellen. Vi i vores gruppe kunne ikke forstå hvorfor det var så svært for os.
Sprint metoden handler om at visualisere målet og så finde problemer der kan forhindre målet i at komme ud i livet. Man finder så en masse forskellige løsninger til disse problemer og sætter dem sammen, hvor man så danner en prototype af en art, som kan hjælper en mod målet.
Jeg tror det var den forkerte ide vi fik ind i vores hoveder, for vi troede jo vores mål var at lave en APP eller hjemmeside. Men målet var at hjælpe kunden ved hjælp af en APP eller en hjemmeside.
Det vil jo sige at på dag 2 og 3, hvor man skal komme på en løsning, til sine problemer, så var det allerede valgt. Det eneste vi skulle var at flette APP eller hjemmesiden idéen ind i sprint modellen og så arbejde med hvad APP’en eller hjemmesiden skulle indeholde.
Jeg kan godt se hvordan det kunne give mening og hvordan man alligevel kunne have arbejdet effektivt med det. Men det skete bare ikke fordi vi allerede havde fået opgaven og hvor den havde givet os nogle krav som vi selv skulle integrere ind i sprint modellen.


Jeg synes stadig jeg fik en del ud af opgaven, det er ikke det. Men det var bare så meget sværere end det burde havde været.
Jeg er meget glad for at komme i bekendtskab med modellen, for jeg tror på den kan være nyttig for mig, i situationer hvor jeg sidder fast og ikke ved hvordan jeg skal tilgå et stort problem.
Selvom det ikke gik så godt, så fik vi alligevel bygget på nogle færdigheder, hvor en af dem blandt andet var at indsamle data. Det er en vigtig del af processen, og man er nød til det for at få oprigtigt data. Og det er ikke så ligetil som man tror. Det er noget man lige skal prøve et par gange før den begynder at sidde fast.
Vi brugte også Adobe XD til at lave vores prototype, som jeg er utrolig glad for at jeg blev introduceret for. Det er et fantastisk arbejdsværktøj som jeg bruger så meget som jeg kan komme til. Det er den nemmeste måde at lave en prototype til en hjemmeside på.
Taget i betragtning af at vi alle 4 var så nye til html og css vil jeg ikke sige vi kunne have gjort så meget anderledes her. Men det gav os mere erfaring indenfor emnet, hvilket nok også var intentionen.



