Case 1.3

Opgave fakta:

Kunde: Tøjstory Aarhus

Dato: 23. November 2017

Semester: 1. semester

Besøg siden:

Case 1.3 - Tøjstory

Case 3 med navnet ”Responsive Web Design” var et gruppe projekt som handlede om at lave en responsiv hjemmeside til en selvvalgt eksisterende kunde. Vi var 4 i vores gruppe, og vi var rimelig godt fordelt i hvad vores præferencer var indenfor de 4 fag. Jeg er lidt svag på design siden, og da jeg var i gruppe med Malou som er en del stærkere i emnet, gav det mig rigelig mulighed for at lære. Samme omvendt i forhold til interaktion.

En ting som gjorde vores projekt en hel del svære var at vores kunde ikke havde tid til at blive interviewet. Vi havde været nede og snakke med dem i deres butik, men der havde de for travlt og bad os om at ringe eller skrive en mail, til deres chef som hed Theis. Vi fik så en mailadresse og et telefonnummer hvor vi så med det samme fik ringet og snakket med ham. Han fortalte at det var ikke noget problem og at vi bare lige skulle sende spørgsmålene over mail til ham, så han kunne forberede sig på det.

Vi ventede så svar fra ham, hvor vi i mellemtiden prøvede at arbejde med det data vi havde fået samlet uden interview. Efter et par dage, skrev jeg så til ham igen, hvor han så siger at han desværre havde haft lidt travlt og nok skulle vende tilbage i løbet af de næste par dage. Vi endte så med aldrig at få et svar fra ham, hvor vi så måtte indse at vi havde valgt ”det rådne æg”. Det kan ske, at vælge en kunde som ikke har ressourcerne til at give et interview. Vi måtte så færdiggøre projektet uden.

Jeg synes at det endelige produkt blev okay godt, men at der måske ikke var så oprigtigt, da vi jo ikke havde nogen dialog med kunden, kun brugerne.

Vi lavede også vores design helt om efter vi havde lavet Mockups, som vi for resten lige var blevet introduceret til før dette projekt. Fordi vi lavede mockups havde en mulighed for at se designet uden at have brugt tid på at kode det hele først, hvilket er en fordel da det for det første gør det lettere i og med at vi ikke skulle gøre det hele to gange, og for det andet når man er tidspresset på grund af en deadline.

Her ville det selvfølgelig være optimalt at få et interview, som ville have gjort projektet så meget mere oprigtigt. At få ejerens egen mening i hvordan designet for hjemmesiden skulle have været. Hvilke farver, hvilke billeder osv.

Farvepallet case 1.3 moodboards case 1.3 inspiration case 1.3 Mindmap til valg af kunde Swot analyse fra case 1.3 Menu opbygning Mindmap over hvad menuen skal indeholde

Media queries har været en ting som jeg har lært mellem case 2 og case 3. Min forståelse for emnet før opgaven var ikke den største. Jeg forstod hvad det gjorde, men brugen af det manglede, og det kan man kun opnå ved at få det ned i hænderne og prøve det.

Vi fik ikke arbejdet med metoden ”mobile first” da vi misforstod opgaven. Sådan er det, men alligevel fik vi lavet det godt responsiv. Det var måske en ting vi kunne have gjort i stedet for. Men jeg tror ikke at det ville have gjort produktet så meget bedre på daværende tidspunkt. Jeg kan godt se hvorfor det er smart, men til gengæld synes jeg det er lidt svære at vende sig til i starten.

Flexbox er en ting som er blevet bevist overfor mig, at være en af de bedre redskaber at bruge når man ikke kan få sit site til at se ud som man vil. Det har været en kæmpe hjælp for mig at bruge når jeg normalt sad fast i min CSS. Og det har været en kæmpe hjælp til de medstuderende jeg har hjulpet igennem 1.semester. Det er også en kæmpe hjælp til at stille ting godt op når det skal være responsiv. Det er blevet en af de ting som jeg har været mere interesseret i og nysgerrig omkring.

Til sidst har jeg selvfølgelig finpudset min evner indenfor HTML og CSS. Rutine gør så meget for dig, selv om man ved man kan det, kan man altid blive mere kreativ og hurtigere til at kode. Det handler meget om at bruge de rigtige værktøjer til det rigtige opgaver, og det kan man kun blive bedre til via rutine.

logoer til case 1.3 Det færdige logo sat på reklamer Mockups til mobil med forskellige baggrunde Mockups med koncept skilte Mockups på papir Persona 1 Persona 2 Persona 3